DS Triple havde et ønske om fuld indsigt i deres produktioner, på deres UHT procesanlæg i Australien.
Det ønske indfriede Optilogic ved at skræddersy en DataMagnet til dem.
Specielt ved opgaven var, at der aldrig var en ”hands-on” håndtering, eller syn af det fysiske anlæg. Opgaven krævede ingen udskiftning af styring og ingen kommunikation med proces-programmørerne – hverken før, under, eller efter.
En del af opgaven bestod også i, at overflødiggøre den meget omkostningsfulde SCADA. Så DataMagnet blev specifikt produceret til at opfylde DS Triple’s behov: At kunne registrere temperaturer, flow og tryk på deres anlæg i Australien – til en betydeligt billigere pris.
Ved udviklingen af DS Triple’s DataMagnet, formåede Optilogic dog også at bistå med mere en blot en levering af et fysisk produkt.
Under udviklingssamarbejdet fik Optilogic nemlig belyst, hvilke yderligere muligheder der var for tilgang af data, fra deres procesanlæg.
DS Triple har nu fået viden om deres produkt de ikke har havde før.
De kan studere, forfine og dokumentere hele processen i deres anlæg. Se deres
data i den form de vil, og få den analyseret efter deres behov.
De kan se, og logge, de faktuelle forhold, hvorved hele deres proces eksekveres – alt sammen hjemme i Danmark.
Her svarer Henrik fra DS Triple, med egne ord, på nogle spørgsmål omkring samarbejdet med Optilogic:
Hvem er I og hvad producerer I?
”Hos DS Triple producerer vi procesanlæg til mejeriindustrien. Alt indenfor termisk behandling af produkter til mejeri og juice.”
Hvilket produkt har I købt fra Optilogic?
”Datalogger, bl.a. til at logge temperaturer, flow og tryk på UHT anlæg, også så vi kan fjern-overvåge vores driftsanlæg.”
Hvordan har Optilogic’s ydelse skabt værdi for jer?
”Ved at vi kan, på vores eget fundament og yderligere investering, logge temperaturer og andre enheder der normalt kræver et større system – så vi kan få analyseret vores data, og dermed optimere det for kunden.
Desuden, ved at kigge på data omkring driftstider, kan man minimere nedetid. F.eks. når man mere effektivt kan holde øje med hvornår man skal rengøre, får man mindre spildtid. Og dermed også mindre forurening, og på den måde nedsætter man også den miljømæssige belastning.”
Hvad synes I om Optilogic’s ydelser?
”Optilogic har været utroligt åbne og fleksible omkring vores krav. I stedet for faste intervaller, ville vi gerne spore os ind, og søge på intervaller, og det har de efterkommet. Det kan bruges til meget mere. Man har desuden været åben omkring forbedringer, og de har kommet med gode forslag hele vejen igennem. Det har været unikt i forhold til andre/tidlige samarbejdspartnere. Når man skal rette egne fejl, skal man normalt have egen pengepung op.”
Er der noget Optilogic kan, som ingen andre kan?
”Villige til at påtage sig en opgave, som måske er fremmed, men samtidig lynhurtige til at sætte sig ind i det.”
Vil I anbefale Optilogic til andre, og i så fald, hvorfor?
”Ja, vi har haft en god oplevelse med dem. De har bekræftet vores forventninger. Når man kigger på leverandører, går man typisk efter de store, men man har lært, hvis man går til de mindre, får man langt mere fleksibilitet.”
Dette er et eksempel på, hvorfor Optilogic gerne vil være en samarbejdspartner – ikke kun når det gælder levering af en DataMagnet (se Automation).
Der kan nemlig i samarbejdsprocessen belyses muligheder, som man ikke har overvejet.
Så hvis du er i tvivl om du får det maximale ud af dit industrianlæg, eller du vil høre mere om hvad Optilogic kan gøre for dig, så tag endelig kontakt.
Optilogic kan, og vil, altid bistå med den mest optimale løsning for vores samarbejdspartnere – ligesom med DS Triple.